Hvem er vi?

Agnes & Julie

Kanin-højen startede jeg (Julie) tilbage i 2015, i baghaven hos mine forældre. De første to franske væddere der flyttede ind hed Rufus og Birthe – og takket være de to, blev jeg grebet af at udstille, og avle kaniner. I de efterfølgende år boede der i korte perioder andre racer, Angora, Belgisk kæmpe, Tysk kæmpe schecke og lille tysk vædder – men ingen anden race har mit hjerte som den franske vædder. 

I dag, mange år efter avler jeg stadig Franske væddere, og det er til dato den bedste hobby jeg nogensinde har haft. I 2021 kom min datter ind i ligningen, og jeg holdte pause på et lille års tid med avlen – men noget manglede – kaninerne. I 2024 efter lang tids søgen på gode avlsdyr fik jeg kontakt til en anerkendt avler i Rumænien. Måneders planlægning gjorde det muligt at få de første dyr hjem. Det er i dag den stamme jeg arbejder med, en kombination at gode gener her fra Danmark og Rumænien.  I dag er min datter Agnes med hos kaninerne hver dag – hvilket gør vores kaniner vant til små børn, og dagligt nus. At dele sin hobby med sit barn er nok en af de største gaver man kan få.

Kælekaniner

Når vi i avlen får unger, er der som regel unger vi ikke kan beholde. Derfor sælger vi unger vi ikke selv kan beholde til gode og blivende hjem. Jeg udvælger nøje de nye familier og sælger ikke til alle. Når man som avler får flere unger end man selv kan beholde, har man også pligten til at sørge for de får et godt og blivende hjem. Kaniner herfra får altid mulighed for at komme hjem igen, hvis man af den ene eller anden årsag ikke kan beholde kaninen. 

Udstilling

Så vidt det er muligt udstiller vi alle vores avlsdyr – for at få god konstruktiv kritik på vores avl. 

Scroll to Top